Filigran Tilbehør

Armene i Architectural Street Lighting by Alfred Priess er indbegrebet af fleksibilitet. De mange arkitektonisk gennemtænkte valgmuligheder gør det muligt at slippe kreativiteten løs i byrummet og skabe individuelle belysningsudtryk rundt om i det offentlige rum – vel at mærke uden at det går ud over helhedsindtrykket.
Det handler om at finde præcis det æstetiske udtryk, der fuldender byens stemning og måske endda gør den til lidt ud over det sædvanlige.

Filigran enkeltarm

Enkeltarmen passer til alle mastehøjder i Filigran-serien. Den stilrene arm har et tidløst design, der går hånd i hånd med den lette Filigran-gittermast. Overfladen er som standard malet i en af de 6 Priess-farver, men kan leveres varmforzinket. Udlæg: 350 og 700 mm Ø48 mm. Kan monteres på alle Filigran-master.
 


Filigran dobbeltarm

Filigrans stilrene dobbeltarm er specielt velegnet til de høje master på hhv. 5 og 6 meter, hvor to armaturer virkelig kommer til deres ret i oplysning af større veje og pladser. Overfladen er som standard malet i en af de 6 Priess-farver (se s. 20), men kan leveres varmforzinket. Udlæg: 350 og 700 mm Ø48 mm. Kan monteres
på alle Filigran-master.


     
Filigran enkeltarm       Filigran dobbeltarm      

 


 

LED i Dæksel

En lille genistreg, der skaber et spændende arkitektonisk udtryk nederst i masten – og gør lysoplevelsen mere levende for fodgængere. Lugerne fås i 4 forskellige designs. Lys i lugen skal bestilles og kan monteres i alle Filigran-master (> 3,5 m) og Entasis-master. Overfladen er som standard malet i en af de 6
Priess-farver, men kan også leveres varmforzinket.

 
    LED i dæksel - Bubbles       LED i dæksel - Grid     LED i Dæksel - Rails    LED i Dæksel - Squares

 

Filigran uplight

Filigran-masten får et endnu mere skulpturelt udtryk ved at installere LED-uplight i bundrøret. Det smukke lys underbygger den nærmest transparente fornemmelse – samtidig med at omgivelserne lyses yderligere op af den karakteristiske LED-unit. LED-uplight fås i hvid. Alle Filigran-master er forberedt denne detalje.
 

       
        Filigran Uplight     

 

6 Priess farver

Master og arme kan lakeres i en af Priess’ 6 standardfarver.
Ønsker I en specifik farve, der måske i forvejen kendetegner jeres by, er det også muligt at få en skræddersyet løsning.
 

   
Priess 275 - Alu Grey Priess 377 - Graphite Grey Priess 925 - Schwartzgrau   

   
Priess 676 - Ocean Blue Priess 876 - Moss Green Priess 515 - Corten Red