TOUCHÉ solcellemast godkendt af Masdar City i Abu Dhabi
10. juli 2012
Det er med stor stolthed, at vi kan annoncere, at Touché solcellemasten fra Alfred Priess A/S er blevet godkendt til det største og mest ambitiøse grønne projekt i verden - Masdar City i Abu Dhabi. www.masdar.aeTouché solcellemasten er blevet testet af Masdar City og Masdar Institute * i gennem de sidste 2 år og vi har nu fået ordre på solcellemaster, som skal leveres indtil udgangen af 2014.
* Masdar Institute er et datterselskab af Massachusetts Institute of Technology (MIT).
"To år med løbende tests i UAE klima efterfulgt af godkendelse af Masdar City er den bedst mulige reference", siger adm. direktør Ole Bjerre Christiansen.
Priess og vores lokale partnere vil bruge dette gennembrud som en døråbner til grønne projekter i hele verden.