Fjernvarme – effektive og fleksible løsninger til fremtidens varmeforsyning

Priess District Heating A/S udvikler, producerer og leverer komplette fjernvarmeløsninger – fra pumpestationer og shuntstationer til veksler- og målerstationer. Med fokus på kvalitet, fleksibilitet og plug-and-play tilbyder vi løsninger til blandt andet nyudbygning, gaskonvertering og lavtemperaturnet.

Sådan arbejder vi med projekterne

P&I-diagram
Komponentliste
CE-mærkning
Designgennemgang
3D-visualisering
Funktionsbeskrivelse
Levering

Standard eller kundetilpasset løsning

Priess District Heating A/S er en dansk virksomhed med speciale i komplette løsninger til fjernvarme, herunder præfabrikerede pumpe-, booster-, shunt-, veksler- og ventilstationer. Med base i Herning og rødder tilbage til 1921 bygger virksomheden på stærke traditioner for kvalitet og innovation. Priess skaber fremtidssikrede og bæredygtige løsninger til varmeværker og forsyningsselskaber i både Danmark og udlandet – alt sammen med fokus på energieffektivitet, fleksibilitet, servicevenlighed og hurtig installation. Virksomhedens plug-and-play-koncept gør det muligt at udrulle fjernvarme hurtigt og omkostningseffektivt, også i områder hvor der ellers er udfordringer med infrastruktur eller lokalplaner.

Priess District Heating blev udskilt som selvstændig enhed for at skabe en mere professionel og specialiseret tilgang til fjernvarmeområdet. Den dedikerede organisering sikrer et klart fokus på kundens behov, markedets udvikling og teknisk fordybelse i netop fjernvarmeløsninger. Virksomheden har hovedkvarter i Herning, hvor de kundetilpassede plug-and-play installationer produceres i vores fabrik etableret i 2023. I 2024 blev der indrettet nye faciliteter til administration og projektafdeling for at understøtte den fortsatte vækst og professionalisering.

Fjernvarme

Moderne fjernvarme er det energieffektive valg til opvarmning i urbane områder. I den grønne omstilling og i konverteringen fra gas står udrulningen af fjernvarmen centralt, og Priess District Heating A/S bidrager med pumpe-, veksler- og boosterstationer til optimering af nettet. Det sker i form af intelligente plug-and-play-løsninger, der er skræddersyede til den enkelte installation. De leveres med installeret og gennemtestet teknik, så de er klar til tilslutning, og det sparer både penge og kostbar tid.

Effektiv produktion med moderne faciliteter og fuld krandækning

Hos Priess District Heating foregår al produktion i egne faciliteter i Herning, hvor vi har indrettet vores lokaler med fokus på effektivitet, kvalitet og fleksibilitet. Produktionsområdet er udstyret med moderne teknisk infrastruktur, der understøtter præfabrikation af alt fra kompakte stationer til store modulopbyggede anlæg.

Et af de centrale elementer i vores produktionssetup er fuld krandækning i hallerne. Det betyder, at selv store og tunge komponenter – som teknikhuse, betonelementer og rørsystemer – kan håndteres sikkert og effektivt gennem hele fremstillingsprocessen. Det reducerer spildtid, minimerer manuel håndtering og bidrager til et sikkert arbejdsmiljø.

Vi arbejder med parallelle produktionslinjer, som gør det muligt at fremstille flere stationer samtidigt. Det sikrer kortere leveringstider og ensartet høj kvalitet – uanset om der er tale om en enkelt kompakt station eller et større projekt med flere sammenbyggede moduler.

Vores produktionsfaciliteter er gearet til både specialtilpasning og serieproduktion – med fleksibilitet, kvalitet og sikkerhed som nøgleord.

DESMI / PRIESS samarbejde

Pumpe- og boosterstationer.

Skal vi drøfte dit projekt?

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit behov og vores løsninger.

    Din specialist

    Portræt af Morten Jakobsen
    Morten Jakobsen
    Technical Sales Engineer
    +45 2922 3443
    mjk@priess.dk
    Lars E. Bech
    Produktchef – Teknisk Salg
    +45 5166 5064
    lbe@priess.dk